mandag den 20. august 2012

Ingen far....

Og nej, det er ikke Mikkel, som skal skiftes ud! Bestemt ikke - han er helt perfekt, og han går heldigvis ingen steder. Nej - det er min egen far, hvis problemer med alkohol jeg tidligere har skrevet om.

Han, hans liv og hans personlige problemer fylder helt utrolig meget i disse dage/uger/måneder, så meget som han faktisk aldrig har gjort før. Så meget at jeg har et behov for at råbe til himlen, skrive på bloggen, skælde ud, ringe til politiet, sige fra og nej tak til overhovedet at have en far. Han har overskredet alle tænkelig personlige grænser....ikke så meget for mig personligt, men i forhold til min allerkæreste mor! Jeg græder ikke længere for min far, men for min mor, og tårerne er ofte i raseri over, at alkohol, druk og personlige nedtur kan skubbe alt andet til side. At det at have en datter og kommende barnebarn ikke betyder noget, og at han på ingen måder forstå et stort og rungende NEJ!

Jeg vil ikke komme ind på, hvilke uhyrligeheder han har begået, idet denne tekst ikke er skrevet for at udstille ham, men en tekst jeg skriver for at hjælpe mig selv. Hjælp, så jeg ikke drømmer slåskampsdrømme om natten, for at jeg kan skubbe ham tankemæssigt ud på et sidespor, og en tekst, som måske kan give mit travle hoved lidt ro. For hvor er det svært at være gravid, og tænke/vide, at mit barn formentlig aldrig vil blive holdt af min far, og at familien nu virkelig aldrig bliver det samme. Det er F..... svært!


10 kommentarer:

  1. Av, det gør ondt, når man har problemer i familien - især når man selv er gravid og ekstra sårbar. Jeg havde selv en del problemer ift. min mor, da jeg var gravid med min yngste. Måtte en tur omkring en psykolog for at prøve at få styr på nogle af alle mine tanker, så de ikke skulle gå ud over min egen lille familie. Måske er du nødt til at afskrive ham for at få overskud til dig selv, Mikkel og jeres fælles barn...

    Håber det løser sig:)
    Knus Puk

    SvarSlet
  2. Alkohol og familie er bare en dårlig blanding. Har selv alkoholiske forældre, som jeg endte med at tage afstand fra for 11 år siden. Orkede ikke mere....
    Håber dog for dig at du finder en løsning og ro i dig selv... Det er ikke sjovt...

    SvarSlet
  3. Årh for pokker, Louise! Det gør mig så ondt at læse, at du ikke bare kan være koncentreret om at glæde dig til den lille ny. Æv! Jeg har ingen gode råd, fordi jeg ikke har været i situationen. Til gengæld tilbyder jeg anytime en skulder, hvis den kan bruges. Kram.

    SvarSlet
  4. De varmeste tanker herfra... Kender du bladet Liv (det er godt nok til 40+) - men der er en rigtig god artikel om at tage en beslutning om at værlge familie fra og til. Der er nogle historier fra "den virkelige verden" og nogle gode råd til hvordan man forholder sig. Min scanner er i udu ellers havde jeg straks sendt artiklen...

    SvarSlet
  5. Du kan tro jeg har tænkt tanken mange gange... at der må være nogle meget modsatrettede følelser på spil her. Det gør mig simpelthen så ondt for jer. Allesammen. Ikke mindst også min søde Moster. Til gengæld kan Lillefisen så også være en af de dejlige lyspunkter der er - DÈT er der brug for!! Kram AM

    SvarSlet
  6. Tak for jeres søde ord, opmuntring og ikke mindst gode råd. Jeg holder nu en lang pause fra min far - intet jeg siger trænger igennem til ham! Så man kan sige, at jeg faktisk har valgt ham fra.
    Det at lillefisen er på gør, at der er mange lyspunkter at se frem til, og det er heldigvis den store glæde lige nu.

    SvarSlet
  7. Stakkels dig, hvor er det urimeligt at du skal have de bekymringer på et tidspunkt, der burde være et af dit livs lykkeligste. Når det så er sagt, så er der nok ikke meget at gøre ved det. En ændring skal komme fra ham selv og spørgsmålet er, om han overhovedet vil/er i stand til det efter mange års misbrug. Det er utroligt synd for din mor og også for dig og dit kommende barn.
    Husk at voksne børn af alkoholikere kræver utroligt meget af sig selv, ofte har et lavt selvværd og ikke er gode nok til at sige fra. Det er en konsekvens af, at have været barn i en misbrugsfamilie, hvor man alt for ofte er blevet afvist. Jeg håber du har nogen hos dig, som er opmærksom på dine behov og kan give dig den støtte og omsorg, som enhver vordende mor har brug for. God vind med det hele.

    SvarSlet
  8. Åh Louise, det må godt nok være svært at tumle med. For selvom du er en voksen kvinde, så er man stadig tit en lille pige når det kommer til ens forældre. Kan ikke komme med så mange kloge ord, for det er en ukendt situation for mig, men jeg kan sende store virtuelle kram!

    SvarSlet
  9. Kære Uldbegravet - tak for dine ord. De varmer, og ja, jeg har de dejligste mennesker, som hjælper mig og giver mig støtte. Min far har "kun" haft et misbrug i de sidste 3-4 år, og jeg ser ikke mig selv som et barn af en alkoholiker, men jeg har en far som er alkoholiker. Og jeg har en fornemmelse af at der er mange følelsesmæssige ting, jeg som voksen meget bedre kan forholde mig til. Men du har ret - misbrug gør altid noget ved de personer, som bliver medmisbrugere, og dette gør noget ved ens følelser. Jeg er så glad for din kommentar, og tager dine ord med i min rygsæk....tak!

    SvarSlet
  10. Kæreste Louise
    Jeg ved af egen bitter erfaring hvordan det er at leve med alkohol tæt inde på livet - og jeg tænker at du reagerer netop nu, fordi du selv skal være forælder!
    Din reaktion er sund og god - for når du bliver stødt og ked af det over hans måde at behandle dig/jer på, så er der også en stemme inde i dig der siger 'Sådan vil jeg i hvert fald ikke være, når det er mig!'
    Det bliver meget meget overvældende at forholde sig til sine egne forældre, når man selv er ved at øve sig i at skulle være sådan én. Og alkohol i den kabale gør sgu ikke tingene nemmere!

    Han er dum, er han. Og han sku ta' sig sammen, for han er den voksne af jer to - og hans datter har brug for at have en far hun kan have blind tillid til. Øv for ham, at han aldrig opdager det....
    Sikke en skam!

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...